Jeg har brugt lang tid på at finde en løsning på at lave A5 flyers på A4 papir. Dvs. du udskriver 2 A5 flyers på et stykke A4 papir.
Der findes et hav af løsninger og de er forskellige i forhold til hvilken version af Word du bruger. Mange er de løsninger jeg fandt var fra 2010-2012 og der er lavet lidt rundt i Word siden.
Derfor fandt jeg på denne løsning, som skulle kunne bruges i alle versioner og den er faktisk meget nem:
- Marker alt teksten.
- Kopier ved at trykke på “Ctrl” + “C”
- Gå ned i bunden af siden og tryk enter indtil at der kommer en ny Word side.
- Indsæt ved at trykke på “Ctrl” + “V”
- Nu har du 2 ens sider i Word.
- Klik på Udskriv
- I printvinduet vælger du “2 sider pr. ark.” (Ark størrelse skal stadig være A4)
- Print.
Dette skulle gerne lave en A4 side med 2 A5 ark ved siden af hinanden. Nu kan du nemt klippe/skære dem over og du får nu dine 2 A5 flyers.
A5 flyers – så enkelt
Ja, tænk at jeg skulle bruge så lang tid, på noget som er så enkelt.
Jeg bruger ikke Word så tit og skal meget sjældent lave A5 flyers. Faktisk er det noget jeg bruger en gang om året. Jeg kan bare ikke huske fra gang til gang, hvordan jeg gør. En masse søgninger på google hjalp mig ikke og jeg kan huske det var samme problem sidste år.
Derfor har jeg lavet denne lille guide. Så jeg ikke skal bruge så lang tid til næste år.
Jeg håber så at jeg kan finde denne lille guide på A5 flyers på A4 papir. Da den er så enkel og skulle kunne bruges i alle Word versioner.
Håber du kan bruge den også 🙂 God dag.
Husk printerpatroner købes hos tonerland.dk 🙂
Læs også WordPress plugin